R.I.P. vores elskede Rosebak

åhhh ha... ja hvor skal jeg starte? Vi havde lige hentet ungerne i børnehave og dagpleje. Da vi kommer hjem for vi lige lidt at spise og så smider jeg og ungerne os på et tæppe på gulvet sammen med en hel kasse lego. Pludselig er der en der banker på. Kan skimte det en ældre dame, og undre mig over hvad hun vil. Går så ud og åbner og hun siger så: Ja hun havde set vi havde en kat, så hun ville altså lige høre om det var vores der lå over i hækken over på det modsatte fortorv? Fik helt ondt i maven og en klump i halsen og bedte til gud om det ikke var vores Rosebak. Løb nærmest derover og det eneste der kørte i mit hovede var: PLEASE det ikke er hende, please det ikke er hende.... Men allerde da jeg er halvvejs over vejen kunne jeg se det var hende, da hun har en stor pjusket hale. Begyndt at græde og tænkte bare nej, nej nej.... Fik hende rygget ud af busken og hun var bare helt stiv og DØD!! Tror hun er kørt over da hendes ben var strukket helt bagud. Tog hende med over til vores trappe og løb ind efter Rasmus. For det var jo Lea s kat, så hvad filan skulle jeg lige gøre. Valgte simpelthen at vise hende katten, for at hun bedre kunne forstå hun var død. Vi begravede hende så ude i haven og har grædt lige siden. Lea gik også og sagde: Mor, jeg er ked af det, jeg elsker Rosebak. Det gør mor også. Ejjjj... hvorfor lige hende??? Det så Unfair. Vi har kun haft hende i 5½ månede og så hun allerde taget fra os. VERDENS bedste og sødeste kat, EVER!! Hun vil i hver fald være i vores tanker og hjerter evigt og altid...